Rikke Palm
Banegårdsvej 9A, 1. sal, 8660 Skanderborg
Telefon: +45 4255 4366
Mail: kontakt@rikkepalm.dk
Specialpsykolog i børn og unge
Specialpsykolog i børn og unge
Rikke Palm
Specialpsykolog i børne- og ungepsykiatri
Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2008 og er siden blevet autoriseret psykolog. Jeg har gennem fire år videreuddannet mig til specialpsykolog i psykiatri målrettet børn og unge.
Jeg har arbejdet i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og i børne- og ungdomspsykiatrien. Dette har givet mig mange års erfaring i arbejdet med udredning og behandling af børn og unge samt med rådgivning af familien og netværket.
Som specialpsykolog er jeg blandt andet kvalificeret til at varetage psykopatologisk udredning, diagnostik og behandling af udviklingsforstyrrelser og psykiske lidelser. Endvidere kan jeg vurdere, om der er behov for supplerende undersøgelser, herunder behov for somatisk undersøgelse.
Jeg er ikke kun optaget af diagnoser og symptomer. Det er vigtigt for mig at have fokus på dig, og hvem du er. Jeg er optaget af din livshistorie, dine aktuelle vilkår, drømme og håb for fremtiden.
Jeg er optaget at dygtiggøre mig ved at tage kurser, efteruddannelse, få supervision samt holde mig ajour med ny forskning. Mit mål er at tilbyde udredning og behandling, der er fagligt velfunderet, af høj kvalitet og individuelt tilpasset.
Jeg følger de etiske principper for nordiske psykologer. Det betyder blandt andet, at jeg arbejder under tavshedspligt. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening, Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge og Selskab for Specialpsykologer i Psykiatri og Børne og Ungdomspsykiatri.
Jeg ser frem til at byde dig velkommen i min lille klinik i hjertet af Skanderborg.
© Rikke Palm | All Rights Reserved | Cookie- og privatlivspolitik
Designed and created with ❤ by FrontRowMedia