Rikke Palm
Banegårdsvej 9A, 1. sal, 8660 Skanderborg
Telefon: +45 4255 4366
Mail: kontakt@rikkepalm.dk
Specialpsykolog i børn og unge
Specialpsykolog i børn og unge
Udredning
Specialist i udredning af børn og unge
Psykiatrisk udredning af børn og unge
Sociale og faglige vanskeligheder, lavt selvværd og generel dårlig trivsel kan for nogle børn og unge dække over mere grundlæggende vanskeligheder, som det kan være vigtigt at få afdækket.
Jeg har mange års erfaring med psykopatologisk udredning af psykiske lidelser (fx ADHD, autisme, depression, angst, spiseforstyrrelser og OCD).
Forud for den psykologiske udredning indgår altid en afklarende samtale. Målet med samtalen er at afdække jeres forståelse af barnets/den unges vanskeligheder og symptomer samt afstemme jeres ønsker og forventninger til en udredning.
I selve udredningen indgår et grundigt interview om livshistorien frem til i dag (herunder graviditet, motorisk og sproglig udvikling, samspil og relationer, overgange til institution/skolegang mm.), spørgeskemaer, strukturerede observationer, kliniske interviews om aktuelle symptomer, neuropsykologiske tests, udtalelser fra institution/skole, inddragelse af pårørende/primære omsorgspersoner.
Hvis barnet/den unge tidligere har været i behandling eller er udredt af en psykolog eller psykiater, kan det ofte være en fordel, at jeg får mulighed for at indhente og gennemlæse disse tidligere vurderinger. Dette må jeg naturligvis ikke uden Jeres samtykke og den unges fra 15 år.
Et typisk udredningsforløb
- Første kontakt (fx telefonsamtale, sms, mail)
- Afklarende samtale
- Udfyldelse af kontakt-, anamneseskema og skoleudtalelse
- Spørgeskema til forældre, barnet/den unge samt skole/institution
- Samtale med forældre (anamnese)
- Psykologisk test, samtale med barnet/den unge
- Evt. henvisning til børnepsykiater eller kontakt til PPR
- Diagnostisk rapport
- Tilbagemelding og evt. plan for behandling
Mine samarbejdspartnere
Når man udreder for psykiske lidelser, er det vigtigt at udelukke, at symptomerne kan være forårsaget af en fysisk sygdom. Ofte kan det være nødvendigt, at man er blevet undersøgt hos sin almenpraktiserende læge (fx neurologisk screening, blodprøver og evt. EKG). I visse tilfælde kan der være behov for at drøfte med lægen, om der bør henvises til en specialiseret neurologisk undersøgelse eller eventuelt scanning af hjernen.
Såfremt der er behov for en børne- og ungepsykiaters vurdering af en evt. medicinsk behandling, har jeg mulighed for at henvise til min samarbejdspartner børne- og ungelæge Andreas Dissing.
Såfremt det giver mening, har jeg ved udredninger mulighed for at samarbejde med børn- og unge psykolog Karin Engholt Sejersen.
Pædagogisk psykologisk vurdering (PPV)
Desværre er der ofte lang ventetid til psykologisk udredning igennem PPR. Jeg tilbyder at lave en PPV, som er det PPR almindeligvis udarbejder. En PPV indeholder pædagogiske anbefalinger til skole og hjem og kan bruges til viderehenvisning til BUA (børne- og ungdomspsykiatrien).
PPV’en udgøres af en intelligenstest, spørgeskemaer udfyldt af forældre, skole og evt. barn, en skoleudtalelse samt en udviklingsanamnese.
Ved udarbejdelse af PPV stilles ikke psykiatrisk diagnose.
© Rikke Palm | All Rights Reserved | Cookie- og privatlivspolitik
Designed and created with ❤ by FrontRowMedia